Intuitive Skrivekurser Forår/Sommer 2025

Skriveskolen for Fortællersker
Sommer 2025


Intuitiv Sommerskriveskole 2025 🖋️☀️

Jeg simrer med sommerens intuitive skriveskole, invitation og detaljer er klar omkring 1. april.

Det er simretid nu, jeg tuner stille ind på sommerens intuitive skriveskole, et kursus som bliver meget anderledes i år. Jeg inspireres af poesi, af det feminine og af et dybt kald på noget inderligt, fint og jordbundent magisk ✍🏻🪶🧚🏼 Jeg lytter og hører nogen hviske, kom, sæt dig selv i spil, din indre poet og dit indre magiske barn. Sammen.

Fra 7. maj til 7. august og udenfor de sociale medier. Men med noget fint, nærmest gammeldags og dybt healende for sjælen. Historiemedicin og stille kvindekraft, de nye gamle fortællinger. Og poesi.

Jeg ønsker at skænke dig et skriveforløb, som gør inderligt godt og som vækker dit hjerte og din sjæls fortællinger. Et sommerskrivekursus med skriveglæde, fordybelse og barnlig kreativitet. Inspirerende og kraftfuldt.

Jeg simrer, jeg tager imod og så snart invitation og detaljer er klar, kan du finde kursusbeskrivelsen her på siden.

Det vi har brug for

Den intuitive skrivning har det med at føre os derhen, hvor vi har brug for at komme. Steder, vi kan have glæde af at besøge, budskaber, vi trænger til at høre og forhindringer, vi brug for at forcere. Men det sker altid uden bebrejdelser og dom.

Det, der sker, når vi skriver intuitivt og har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, er, at vi finder ind til den skaberkraft, vi alle er i besiddelse af og for kvinder er det ofte en jordisk kraft, som allierer sig med elementerne. Jord, luft, ild og vand. Alle har de særlig betydning og symbolik, her er kræfter i spil, som er naturlige for os og som vi kan lære meget af. De vækker os, de kalder på hjertet og styrker vores sjæl.


Vil du skrive med allerede nu? 🖋️💚

Kan du med fordel snuppe 3 måneders skriverejse i Fortællerskens Årshjul. Du skriver dig til større ro og dybere rødder og selvom vi måske går i lammelse eller panik, når alt bliver uroligt i det ydre og det, mange kalder virkeligheden, så findes der andre virkeligheder og en ro, som kun du kan skabe indeni.

Forbind dig til den naturlige cyklus, lad årstidens fortællinger fragte dig videre og skab kontakt til den vise kvinde i dig selv. Din indre fortællerske. Skriv til til større ro, dybere rødder og lad fortællingens kraft gøre dig godt og skænke dig gaver.

Der er jubilæumsrabat på deltagergebyret i Fortællerskens Årshjul hele 2025 og du vælger enten 3 eller 6 måneder eller booker en skriverejse hele årshjulet rundt. Nye deltagere starter den 1. april.

Klik på linket herunder og rejs videre til invitation, detaljer og tilmelding. ⬇️

“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej. Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –


Fortællersken-Skriv-Selv kurser

Når du vælger et Fortællersken Skriv Selv kursus, får du en unik mulighed for at skrive på egen hånd og starte dit kursus, når du ønsker dig det. Du kan vælge imellem

🌟Fortællersken Intuitiv Skrivning
🌟Fortællersken Eventyret

Uanset om du vælger det klassiske Fortællersken Intuitiv Skrivning, om du har lyst til eventyr og til at opleve eventyret kraft i Fortællersken Eventyret. I begge forløb lærer du at bruge ord og fortællinger som guide på den indre rejse. Du kan starte umiddelbart efter tilmelding og betaling.

Det er samme pris for begge kurser. Du vælger kursus, når du udfylder tilmeldingsformularen. Her bedes du også skrive, hvornår du ønsker at starte dit kursus.

Vælg mellem følgende Fortællersken Skrivekurser (klik på navn og rejs videre til kursusbeskrivelse)

FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING ✍️🌟
Her får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri

FORTÆLLERSKEN EVENTYRET✍️🌟
Du får introduktion til intuitiv skrivning med eventyret som drivkraft og oplever magien i fortællingens kraft.


Intuitiv Skriveworkshop

Kom med på Intuitiv Skriveworkshop ved Sommersolhverv. Den foregår lørdag den 21. juni på Edelsminde Bed & Breakfast, hvor jeg holdt samme workshop sidste år. Det blev en vidunderlig dag med skrivekursus, fejring og smukke ritualer.

Intuitiv Skriveworkshop ved Sommersolhverv 21.06.25 ✍️☀️🏡
Der er plads til 7 deltagere på denne skriveworkshop, en stille og kraftfuld skrivedag for sjælen 🔥


Skriveskolen for Fortællersker

På Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser og forløb kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig og du behøver ikke særlige skriftlige forudsætninger for at være med. Følg blot din skrivelængsel.

Forløbene er for kvinder i alle aldre. Det beriger kun vores skrivecirkel at vi befinder os på forskellige stadier i livet. Vi deler af proces og fortællinger og sætter vores indre fortællerske fri. Hun trives i alle kvindekroppe og i kvindesjælen uanset alder og forudgående erfaring.

Mine skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

ANDRE SIGER
læs mere om hvad andre siger om at være i skriveforløb eller på workshop hos mig

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑