Alt optaget

Elva har bestilt en taxi og proklamerer med et bredt smil, at hun giver en tur til byen. Det er tåget søndag, dagen før Forårsjævndøgn og jeg havde ikke tænkt mig at gå ud.

”Min fod er forstuvet” siger jeg indigneret til hende. Mangel på medfølelse og respekt for andres ulykke? Er det sådan, det hænger sammen. ”Du må tage alene af sted.”

”Ikke tale om” svarer hun og sætter en fod i døren, så jeg ikke kan lukke den i hovedet på hende. ”Jeg har fået nys om, at Grace holder særlig søndag og det betyder, at der er noget i gære. Hun har komponeret en særlig te og i det hele taget vil oplevelsen være en af en særlig kaliber. En lille ceremoni på dagen før dagen.”

”Du lyder som en annonce.” Jeg smiler og trækker på skuldrene. ”Det lyder godt, Elva, men jeg er nødt til at passe på min fod.”

”Det kommer du også til.” Elva har besluttet sig. Hun står nu midt i mit værelse, hvor vinduet er åben og den fugtige luft siver ind.

”Som sagt har jeg bestilt en taxi til os og den er her om ti minutter. Det eneste du skal gøre er at kravle ned af trappen, forsigtigt tage dine støvler eller sneakers på. Taxien kører os lige til døren. Den gør holdt foran Primrose Café, hvor du blot skal gå få skridt ind i caféen. Grace ved, at vi kommer og hun har sørget for en skammel, så du kan få din fod op.”

Mine protester dør ud og jeg kan mærke en flig af spænding.

”Så lad gå da. Indrømmet, det lyder godt og kunne meget vel være præcis, hvad jeg har brug for. Særlig søndag. Hvorfor ikke? Tak Elva.”

Jeg skifter tøj og tager et par behagelige sneakers på fødderne. Imens sidder Elva på min seng og venter. Hun er helt klar. Det er dagen før Ostara og den ceremoni, som Fionnuala har forberedt. Det er dagen før og tågen kryber tæt. Sniger sig ind mellem træer og buske, ligger som et uigennemsigtigt filter og skjuler det, der skal komme. Tærsklen er markant, det samme er energien.

Jeg har gjort mine forberedelser, men fortællingen der vil åbne døren til Eneboerens Spor, kan jeg først skrive, når det er tid. Ved Forårsjævndøgn. Ostara. Så invitationen fra Elva er en kærkommen chance til at komme lidt væk fra værelse nummer 3, hvor jeg har befundet mig de sidste par dage. Min fod har det bedre. Alt er godt.

Vi står kun få minutter foran havelågen og venter, så kommer taxien og vi kan hoppe ind. Den kvindelige chauffør hilser hjerteligt på os. Hendes øjne fanger mine i bakspejlet og jeg aner, at hun ikke er en hvilken som helst chauffør. Der er noget bekendt over hende.

Hun fører sikkert bilen gennem tågelandskabet, hun kender de mange bakker og hårnålesving. Det er hendes landskab og tågen er ingen hindring. Men hun kører ikke hasarderet, på intet tidspunkt er jeg utryg, tværtimod. Jeg har lyst til at spørge om hendes navn.

Snart kører vi op foran Primrose Café på torvet. Det var sidst på efteråret, da Elva og jeg besøgte Primrose Café første gang. Virginia introducerede os for stedet. Ejerinden Grace er en af hendes gode veninder. Caféen ligger i byens hjerte på hjørnet af det store torv. Husene er lave og bygget i sten. De gader, der støder op til torvet, er smalle og husene ligger tæt.

Grace tager imod os, da vi træder ind af døren.

”Din højre fod?” Hun ser på mig og giver mig et let knus. Jeg nikker.

”Tænkte jeg det ikke nok. Det kræver en særlig te.”

Grace viser os hen til et af bordene ved vinduet. Ganske rigtigt, der står en skammel, som jeg kan lægge mit ben op på. Det er nu ikke nødvendigt, men jeg bliver rørt. Et par andre kvinder og en enkelt mand sidder ved langbordet ovre mod væggen. På bordet står te og mad, der ligner en slags brunch.

Grace er en buttet kvinde midt i halvtredserne. Som altid har hun en kjole på, stram for oven, løs for neden, støvler og et forklæde. Hendes lange mørke hår med grå striber er sat skødesløst op i en knold på hovedet. Hendes accent er irsk og meget mere ved jeg ikke om hende. Men hun kan noget med te og så har hun skrevet en bog. A Cup of Magic.

Elva og jeg tager plads ved bordet og hilser også på Holly, Graces datter, som hjælper til i caféen, når der er travlt. Snart går døren op igen og nye gæster strømmer ind. Bordene fyldes og lyden af stemmer, porcelæn og te, der skænkes, fylder rummet. Duft af bacon og hjemmebagt brød, mørk chokolade og appelsin fylder min næse. Grace kommer med vores te, som hun har valgt til os og et lille udvalg af små sandwich, gulerodsstænger og fyldte chokolader.

”Sundt for sjælen” ler hun og skænker teen op til os.

”Ostara te. Det er en tærskel te og den skal drikkes lige op til Forårsjævndøgn. Ikke før og ikke siden. Tidspunktet er perfekt nu og jeg er glad for at I er kommet. Nyd jeres te.” Med de ord forsvinder hun tilbage bag disken. Det er en travl søndag. En særlig søndag. Mange ønsker at besøge Primrose Café som en del af forberedelsen til Ostara fejringen i morgen. Snart er der fyldt op og Holly vender skiltet i døren.

Alt optaget.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet (Forår)
19. marts 2023

Photo by Localaccent, Dreamstime (c)

Ikke alt er optaget på FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT holdet, som starter i morgen den 20. marts ved Forårsjævndøgn.

Holdstart er den 20. marts ved Forårsjævndøgn. Ostara.Jeg har 2 pladser tilbage på holdet og du er hjertelig velkommen.

Hvis det kalder på dig og du bare kan mærke, at du skal være med, så vid, at du får Ostara rabat og sparer 200 kr. på deltagergebyret. Det kræver blot, at du skriver “Ostara” i kommentarfeltet ved tilmelding.

Mærker du lige dele fryd og frygt? Det er præcist som det skal være!

I Fortællersken Pennens Kraft får du en introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring. Men læs kursusbeskrivelsen herunder og mærk efter. Er det nu? Er du en af de sidste to kvinder, som tilmelder sig i løbet af weekenden og er med, når vi starter skriverejsen på mandag ved Ostara?

Jeg skal have din tilmelding senest søndag den 19. marts ved midnat.

Fortællersken Pennens Kraft, Forår

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

Fra Forårsjævndøgn

På forårsholdet af Pennens Kraft rejser vi fra forårsjævndøgn og ind i forår og sommer. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på vinterholdet.

Guidning via ord og fortællinger

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft

Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.

Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft.

Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.

Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.

I Fortællersken har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.

Intuitiv skrivning med spirituel forankring

Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken Pennens Kraft vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve, frænder og Kompasbogen

Fortællersken Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.

I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.

Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.

Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.

Kompasbogen har følgende emner:

  • Intentionens Kraft
  • Ritualer
  • Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
  • Ord med særlig energi og kraft
  • Meditation
  • Årshjulet
  • Varselstagning i naturen og fortællinger
  • Hende som spørger
  • Morgensider
  • Bøn
  • Gåturen
  • Frænder og hjælpere

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion

Fortællersken Pennens Kraft er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT

Fortællersken Pennens Kraft

Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter 20. marts 2023
Varighed 4 måneder

Som deltager i Fortællersken Pennens Kraft får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
    Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions.
  • Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
  • Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
  • Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.

Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel. 

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Deling er heling

Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.


Holdstart 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder

DELTAGERGEBYR

DKK 2700,-

Beløbet er inklusive moms

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.

Ostara-rabat!
Skriv “Ostara” i kommentarfeltet ved tilmelding, så skænker jeg dig 200 kr. i rabat på deltagergebyret.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på.

Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Klik på billedet herunder for tilmelding

Tak til dig Lene, for at skabe dette fantastiske univers. Du er virkelig god til at inspirere, vejlede og udfordre. Jeg tager nogle rigtig gode værktøjer med mig herfra, og en stor portion selvtillid oven i.
– Ulla som deltog på et tidligere Fortællersken hold –

ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser fra kvinder, som har været i skriveforløb hos mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: