Hun er din længsels stemme

Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle.

Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det drager. Således er hun også havfrue, hun søger det dybe vand og et liv fuld af indre rigdom.

Hun har frænder i mange riger, blandt planter og dyr. Lyttende og med nysgerrighed åbner hun sig for de frie fortællinger på deres færd gennem verdener. Som Tornerose vågner hun og opdager, at hun har sovet alt for længe, men hun har ikke sover over sig. Tiden er nu.

I skæret fra den røde morgen tager hun afsked med natten og træder ind i den nye dag. Hver dag er en øvelse i nærvær og hendes deltagelse er altafgørende. Hun hvisker, hun rumsterer, hendes stemme er din længsel. Hun er din indre fortællerske og hendes tid er nu.

Vejen til den vise kvinde

Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål:

“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés – 

Gennem fortællinger

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Fordi vi har skrivelængsel. Fordi noget vil skrives og fortælles gennem os.

Den vilde kvinde. Den vise kvinde. Tornerose, som vågner efter at have sovet i 100 år. Hun kalder og det gør hun også via din skrivelængsel.

”We may have forgotten her names, we may not answer when she calls us, but in our bones we know her, we yearn toward her; we know she belongs to us og we to her.
– Clarissa Pinkola Estés-

Fortællersken – en væverske ✍️🕷️🕸️

Siden 2017 har jeg tilbudt intuitive Fortællersken skrivekurser, som åbner op for din indre fortællerske.

Mit klassiske forløb Fortællersken Intuitiv Skrivning lever i bedste velgående og har lært mange kvinder at skrive frit fra sjæl og hjerte. Den intuitive skrivning skænker dig adgangsbillet til din indre kilde af visdom. Gennem fortællinger får du din egen historiemedicin serveret, præcis sådan som du skal have den, så den passer til dig.

Læs mere om intuitiv skrivning i linket her

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Vi er væversker 

Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, at vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker.

Vi er skabt til at skabe

Som Sharon Blackie også siger det, kan vi væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. For det er også det vi gør, når vi er kreative og skabende. Vi forandrer. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv og med den intention, vi bærer i hjertet.

Har du skrivelyst og længsel? Så lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Kreativiteten hjælper os

Kreativiteten hjælper os med at være levende og at leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager. Det skriver Sharon Blackie så fint om i sin bog ”If Women Rose Rooted”

Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.

Kvinderne på de intuitive skrivekurser og i cirklerne ✍️💚

Når kvinderne i mine online Fortællerske-skriveforløb har været undervejs et stykke tid, opdager de noget. Ordene, vi skriver og skriverejsen i sig selv skaber dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte.

Og ofte er det også her, at den vise kvinde kommer på banen.

Fortællersken

Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.

Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.

En mystisk kraft

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen til mig en dag, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Nye tråde

Jeg oplever det gang på gang gennem de kvinder, som deltager i skrivecirklerne og lader deres stemmer og fortællinger høre. Efterhånden vokser deres røst, det er som om de kommer mere til stede i sig selv og bliver opmærksomme på, hvad der gør godt og hvad det er på tide at give slip på. De ser, hvilke tråde, der kan føre dem videre og de strikker gennem ord og fortællinger deres helt egen fortællerkåbe.

Vi er væversker. Vi er edderkoppen i hegnet i den tidlige morgenstund, hvis spindelvæv træder frem i solens første lys. Dugvåde perler lyser op og kaldet kommer fra øst. En ny dag, en ny begyndelse.

Hellig kraft og historiemedicin

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs.

Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som en ufremkommelig jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundreder, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Gennem dig. Væverske. Og så bliver den dig skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til dig og din sjæls rejse.

I dag er en skøn dag

Stille glider solen op på himlen, duggen fordamper og dagen er i gang. Noget i mig tøver, mens jeg varsomt træder ind i morgenen. En skønne dag. Så lever jeg.

“Det er disse stunder, du skal gribe og gøre til dine egne”, siger hun, “for de er selve livet. Lad være med at vente på en skønne dag. I dag er en skøn dag.”

Er det din tur til at skrive intuitivt og vække din indre fortællerske?

Uanset om du er helt ny udi intuitiv skrivning, uanset hvilken erfaring, du ellers har, er du hjertelig velkommen på min Skriveskole for Fortællersker.

Nye Fortællersken hold starter til september

Jeg starter nye hold op til september og kan glæde dig med, at mit klassiske Fortællersken Intuitiv Skrivning naturligvis kommer igen. Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Hun er bringe af historiemedicin. Historiemedicinen kan noget helt særligt og intet er mere healende og godgørende, end når du skriver den selv.

Fortællersken Intuitive Skrivekurser Efterår 2024 (online) ✍️💚🪶

FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING ✍️💚
Holdstart 1. september 2024
Varighed 4 måneder

FORTÆLLERSKEN PEREGRINAS REJSE ✍️💚
Holdstart 15. september 2024
Varighed 6 måneder

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. august (Peregrinas Rejse)

Når skrivelængslen kalder

Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager i mine skrivecirkelforløb og på de intuitive skriveworkshops? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.

Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Og dén der længsel? Den er både kreative og spirituel.

HVAD ANDRE SIGER OM AT VÆRE PÅ KURSUS OG I FORLØB HOS MIG (klik)

NÅR SKRIVELÆNGSLEN KALDER

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑