Nøgleordet er tillid

Der er ingen tvivl, når hun dukker op i min sfære. Da jeg beder min bøn og blander kortene, ser jeg hende i et glimt. Nøgleordet er lytning og åbenhed overfor en visdom, som ikke er højrøstet eller som vil krænge vrangen ud for at blive set og hørt. Hun venter og så er det op til dig.

Et par dybe vejrtrækninger, tanker sættes på pause, mens pennen glider over det glatte papir i skrivebogen. Linjer inviterer til bevægelse og til at følge det indre flow. Hun er dér, afventende og i samme sekund, jeg bliver stille nok, tager hun forsigtigt ordet.

Handle with care.

Der er noget helligt over den måde, hun indtager rummet på og aldrig lader sig provokere af utålmodighed eller begær. Det er noget helt andet, vi skal have fat i, når hun viser sig og det gør hun i dag. Hun lærer mig kunsten at forvandle en ulempe til en fordel. Det ser jeg nu, hvor hun har taget ordet og holder det i sitrende stilhed.

Så ler hun pludseligt så højt, at dagen vågner, daggry hopper ud af natten fra en revne i mørket. Det har sneet. Himlen er gråhvid, naturen holder vejret.

”Hvad griner du af? spørger jeg forundret, ”jeg nød at bade i stilhed.”

”Stilhed” fniser hun fornøjet, ”kalder du det stilhed? Du har taleskrevet, tegnet og fortalt, mens jeg holdt om ordet. Du er ikke helt klar endnu.”

”Klar til hvad?”

Det svarer hun ikke på, men kort tid efter letter hun fra sneklædte grene og tager ordet med sig. Et pust i mit øre, jeg genkender situationen. En fortælling er undervejs, men den er ikke klar endnu. Det er jeg heller ikke. Det er ikke tid endnu. Vi sidder på en tærskel med udsigt til sne.

Magiske morgensider, 16. februar 2021
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

En hellig tærskel

Jeg ved det fra første færd. Fra sprækken i daggry står det skrevet i sne. Dette er en hellig tærskel. Det mærkes i krop og sjæl, der er noget ordløst og endnu utydeligt, som danser i mit blod. Men når jeg virkelig lytter og hengiver mig til det, jeg hører, så er der ingen tvivl.

Det skete ved Nymåne og blev markeret af fuglevinger i sne. Siden har trætheden været markant og ethvert forsøg på at forcere er mislykkedes, inden jeg rigtigt kom i gang. Dagens fortælling kommer da også dansede i en sfære af vished og med en tydelig guidning i forhold til det, der er tærskelland. Her kommer ingen hovmodige fortællinger, som bringer mig over tærsklen og ind i det nye land før tid. Fortællingerne ved bedre og jeg stoler på dem. Nøgleordet er tillid.

Vi skriver i livet … og Merkur er i retrograd

Min hund Manon gør, for nu kommer der en mand, som skal fixe vores fyr og sørge for varme. En termostat er gået i stykker.

Det skriver jeg, fordi den indre stilhed brydes og splittes i atomer. Glas krakelerer og falder til jorden i tusind stykker. Vi skriver i livet og dette er bare endnu en afbrydelse i rækken af samme. En vinduespudser. En varmemand og en, som tager skraldet. Fordi jeg nu ved, kan jeg smile af det og jeg mærker ingen fortrydelse endsige irritation. Jeg er i accept og endda taknemmelig for, at der bliver ryddet op og gjort klar omkring mig.

Merkur er i retrograd og bevæger sig snart fra vandmand til fisk. Inden det tomme rum brydes og nyt kan finde vej. Blokeret passage vil blive ryddet. Jeg har lavet kaffe med varm mælk og sidder i skrivelysets skær, mens koldt lys fra vinter og februarsne sætter sit præg på rummet.

Når vi lever og skriver cyklisk

Dette tidspunkt er ikke kun et sted på min indre rejse og en station i februar. Det er også en del af den kreative cyklus og naturens gang. Og vi kan lære os selv at både leve og skrive cyklisk. Det, som jeg kalder at skrive i pagt med årshjulet. Og når vi gør det igennem et stykke tid og kommer hele vejen rundt på årshjulet for så at starte forfra og gøre det igen, begynder vi at opdage noget. Vi kan praktisere gentagelsens magi.

Ikke at vi kan eller skal bryde tidspunkter som disse. Alle frø spirer i mørket og det samme gør de frø, som du og jeg har plantet i egen sjæl. Og der er noget, vi er nødt til at vide om spæde nye begyndelser.

Hellig beskyttelse på tærsklen

På tærskler som disse har nye frø brug for et trygt sted at spire. Et sted, der befinder sig i mørke. Det nye er sårbart og skrøbeligt, inden det når sin fulde styrke. Kraften findes stadig under jorden, selvom vi begynder at mærke noget pulsere. Vigtigt er det, at vi holder os selv i hellig beskyttelse, mens frø spirer og vi fragtes gennem den sidste del af vinteren.

Det er her, jeg befinder mig nu og det er også her, at skriveforløbet Fortællersken III, Pennens Kraft har sit udspring. Jeg får fin inspiration servereret, men kun når jeg er stille og forholder mig lyttende og afventende. Noget er undervejs og jeg mærker det som kraftfuldt og dog ganske enkelt. Det er sådan, jeg har skrevet og arbejdet spirituelt i årevis. Nu får jeg lejlighed til at sætte ord på og gøre det til et skriveforløb, som du kan deltage i og over tid skabe din helt egen vej og måde. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Måske mærker du noget spire? Måske har du det som jeg? En sprække af noget nyt og noget andet er ved at åbne sig indeni. Det er et sårbart tidspunkt og endnu for tidligt at italesætte det endsige skrive om det. Og alligevel er det længslen, som fører os på vej.

Ved Forårsjævndøgn starter vi skriverejsen i Fortællersken III

Vi starter skriverejsen ved Forårsjævndøgn den 20. marts. Her er vinteren ved at slippe sit greb og luften dufter anderledes. Noget bliver sat fri.

Forårsjævndøgn er et magisk tidspunkt i naturen, her balancerer lys og mørke og porten til foråret åbnes. Dag og nat er lige lange og i følge den gamle tradition er dette årets første egentlig forårsdag. Det er en ny begyndelse.

Her er det oplagt at arbejde med balancen i os selv, balancen mellem lys og mørke og det, vi skænker vores energi og opmærksomhed. Det, vi har fokus på, det vi vander og gøder, vil vokse. Derfor er Forårsjævndøgn også et kraftfuldt tidspunkt for nye begyndelser, for her allierer vi os med naturen og den naturlige cyklus.

Det er regnens og solens tidspunkt, dansen mellem ild og vand. Forårsstorme, høje bølger, vildskab og kaos efterfulgt af blide solskinsdage.

Ved Forårsjævndøgn starter en ny skriverejse, hvor vi bevidst allierer os med fortællingens kraft og forankrer os spirituelt i vores skrivning. Det hedder Fortællersken III, Pennens Kraft, eftersom vi med nysgerrighed og en god portion undrende åbenhed går på opdagelse i de veje og måder, vi kan forankre os spirituelt i vores skrivning og lade ord og fortællinger være som guider på den indre rejse. Vi ønsker at udforske pennens kraft og alliere os med dens visdom. Samtidig nyder vi godt at glæden ved at skrive.

Intuitiv skrivning med spirituel forankring

Vi skriver intuitivt i rammer, som kalder på lytning og spirituel forankring. På præcis den måde, der giver mening for dig. Du får skriveafsæt og øvelser i månedlige skrivebreve og jeg er med på rejsen som rejseleder og intuitiv skriveguide. Vi har et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor vi deler af proces, ord og fortællinger og bevidner hinandens skrivende færd. Vi gør det i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Og lad mig lige slå fast:

Fortællersken III er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver, til Kilden og det magiske univers.

Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning. Se mere herunder.

Fortællersken III – Pennens Kraft

Online skrivekursus for kvinder
Nyt hold starter den 20. marts 2021
Varighed 4 måneder

Fortællersken III er et online skrivekursus i rækken af Fortællerske skrivekurser.

Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Din deltagelse

Du kan deltage i Fortællersken III, hvis det kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

Vi starter skriverejsen i Fortællersken III ved Forårsjævndøgn den 20. marts.
Du begiver dig på en inderlig skriverejse gennem foråret og ind i sommeren.
Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage, du skaber selv den tid og det rum, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

Forløbet varer som de andre Fortællersken skrivekurser 4 måneder, så du får en god fornemmelse af den kreative proces og dig selv i den.

Bogstaveligt energiarbejde

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.

For kvinder i alle aldre. Det kræver ikke særlig skriveerfaring at deltage. Følg blot din længsel.

Spirituel skrivning i Fortællersken III, Pennens Kraft

Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.

Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken III. Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.

Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger strømmer til os gennem pennen og vores fremmøde.

I Fortællersken III har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.

Vi leger, vi udforsker og vi har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.

Jeg byder på dugfriske skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning.

I forløbet vil vi bl.a. komme omkring følgende (vilkårlig rækkefølge):

  • Intuitiv skrivning som udgangspunkt for skriveprocessen
  • Ritualer i skriveprocessen
  • Kunsten at lytte
  • Tarotkort – jeg trækker kort til dig, men du får også lejlighed til (hvis du ikke allerede gør det) at arbejde med egne tarotkort som vejledning og inspiration til fortællinger
  • Skrivning i pagt med årshjulet
  • Intentionens Kraft
  • Varselstagning i naturen og fortællinger
  • Frænder og hjælpere
  • Natur og bevægelse i skriverummet
  • Meditation og grounding
  • Vandring i indre landskaber via fortællingens kraft (det magiske landkort)
  • Historiemedicin
  • Hende som spørger

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion

Fortællersken III er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Kalder det på dig?

Så klik på linket herunder og rejs videre til invitation og detaljer. Du finder også et tilmeldingslink, hvis du allerede nu vil sikre dig din plads på holdet. Der er som altid et begrænset antal pladser på hvert hold. Du skal være så hjertelig velkommen.

Skriveforløbet er for kvinder med skrivelyst og længsel uanset alder og skriftlig erfaring. Følg blot din længsel.

FORTÆLLERSKEN III, Pennens Kraft – klik for invitation og detaljer

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑