Ved daggryets kant

Svøbt i dis dukker morgenen op, en uklar skikkelse kommer mig i møde og tager imod. Daggrysværtinden byder mig velkommen og jeg fornemmer, at vi passerer porten til Det Magiske Univers. Det er ikke tydeligt, for ser du, disen er tyk som ærtesuppe. Jeg smiler indeni.

Åh, at lade sig fragte og forføre. Af dis og magi i hengivelsens dans. Dér er poesi i dag og jeg får en klar fornemmelse af hvilken frænde, der vil møde mig et sted på vejen. Hun som fløj tværs over himlen forleden dag. Alene men slet ikke ensom.

Dér gik jeg på marken, træt og forkommen, for igen havde tingenes tilstand chokeret mig. Måske havde jeg håbet, at det var en ond drøm og at det ville fordampe som dug på sommerdage. Men nej! Sorg og fortvivlelse ramte mig og en rødmende vrede fandt vej. Solopgang!

Dér i disen vågnede min indre kriger, kvinde med pen. Hun har slumret i et stykke tid, forsøgt at genvinde sine kræfter, da andre opgaver trængte sig på.

”Man bliver så træt af at undgå sandheden” siger hun, Eala, for selvfølgelig er det hende. Svanen forbinder mig til kraften i min pen. Hun baner vej for de fortællinger, der kommer fra et særligt sted. Landskaber, som åbner sig og viser vej gennem tvivl og uretfærdighed.

Nu tvivler jeg ikke mere, et slør er blevet trukket til side og igen kan jeg se. Synet er skræmmende.

Dis danser, kvinde og Svane konverserer lidt ved daggryets kant. Hvad taler de mon om? Se, det er en hemmelighed, for ikke alt kan fortælles før tid. Lige nu er kvinden ved at blive klædt på til sin opgave.

Vejen går gennem disen, fra november til december mod Vintersolhverv. Dér er brug for både hvile og restitution, men ikke søvn af den slags, der bedøver. Der er brug for naturens rådgivning og magi. Hun skal ud og tale med havet. Hun skal ud og danse med vinden.

Hun påkalder sig fortællingens kraft og brygger på en grydefuld historiemedicin af den naturlige slags. Urgamle ingredienser simrer og dufter, blander sig med dis og solopgang i øst.

”Må I stå mig bi” siger hun til himlen og jorden. Må min rejse være velsignet.”

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
12. november 2021

FOR THE TRAVELER

Every time you leave home,
Another road takes you
Into a world you were never in.
 
New strangers on other paths await.
New places that have never seen you
Will startle a little at your entry.
Old places that know you well
Will pretend nothing
Changed since your last visit.
 
When you travel, you find yourself
Alone in a different way,
More attentive now
To the self you bring along,
Your more subtle eye watching
You abroad; and how what meets you
Touches that part of the heart
That lies low at home:
 
How you unexpectedly attune
To the timbre in some voice,
Opening in conversation
You want to take in
To where your longing
Has pressed hard enough
Inward, on some unsaid dark,
To create a crystal of insight
You could not have known
You needed
To illuminate
Your way.
 
When you travel,
A new silence
Goes with you,
And if you listen,
You will hear
What your heart would
Love to say.
 
A journey can become a sacred thing:
Make sure, before you go,
To take the time
To bless your going forth,
To free your heart of ballast
So that the compass of your soul
Might direct you toward
The territories of spirit
Where you will discover
More of your hidden life,
And the urgencies
That deserve to claim you.
 
May you travel in an awakened way,
Gathered wisely into your inner ground;
That you may not waste the invitations
Which wait along the way to transform you.
 
May you travel safely, arrive refreshed,
And live your time away to its fullest;
Return home more enriched, and free
To balance the gift of days which call you.
 
~ John O’Donohue ~

Skriv dig ind og mød dine hjælpere og frænder

I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.

Sådan skrev en af deltagerne på mit skrivekursus Fortællersken II, Eventyret og de ord berørte mig dybt. Jeg kunne ikke sige det bedre, det er præcist sådan, det er.

I vores indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre os forkerte. Men du må åbne dig for dem, du må lære at skrive dig ind.

Eller som Christina Baldwin siger det:

“The ordinary stories of our ordinary lives have extraordinary gifts coded within them. . .”

Det er derfor, jeg gerne vil invitere dig til at skrive i livet. Ind i livet og over tid ind i dit indre magiske univers. Til det får vi hjælp af fortællingens og eventyrets kraft, vi skriver intuitivt og vi skriver det, som det er.

De kvindelige fortællinger

De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.

Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!

Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.

Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 15. januar 2022
Varighed: 4 måneder

Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.

På skrivekurset Fortællersken I – Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved. 

Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver større selvværd.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Du introduceres til spirituel skrivning og får ideer til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.

Intuitiv skrivning og den kreative proces

Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.

Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.

Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Lad mig vise dig hvordan.

Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig i livet

Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.

Hvis du vil skrive fra sjæl og hjerte, starter du med at formulere en intention med din skrivning. Og din intention kan meget vel rumme dit ønske om at skrive så intuitivt som muligt og åbne op.

Du er nødt til at forkaste tankerne og rigide meninger om, hvordan det skal være eller føles. Alle følelser er velkomne, de kan endda være brændstof til skriverier og de store grundfølelser rummer ofte fortællingens hjerteslag. Så byd dit rige indre liv og de store følelser velkommen. Du får brug for dem, når du skriver og beskriver.

Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken.

Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft

Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med.

Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • har mod på at lege og prøve nye skriveveje
  • oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
  • længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner
  • gerne vil lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
  • gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
  • gerne vil give din indre fortællerske ordet
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • gerne vil forankre dig spirituelt i din skrivning
  • oplever, at dit indre landkort ikke stemmer længere overens med det ydre landskab
  • ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • har en drøm om at blive en del af en cirkel af skrivende kvinder
  • vil give dig selv en ganske særlig gave

Lyst til at prøve nye skriveveje

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Din særlige skrivestemme

Du længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner. Du vil gene lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse. I Fortællersken skærper du din intuition og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte.

Giv din vise kvinde ordet

Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Vi skriver i livet

I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på stand-by, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.

Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen.

Deling er heling – Fortællersken er et skrivecirkelforløb

Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Jeg holder rummet med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.

Tilpasset dit liv og livsrytme

Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Og selvfølgelig kan du tage med i sommerhus og på ferie, ja ud i naturen endda, når vejr og lejlighed byder sig.

FORTÆLLERSKEN forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere.

I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

 Som deltager af Fortællersken får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser. Jeg trækker dit fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig i forløbet.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.

FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 15. januar 2022

Pris
DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december 2021
DKK 2150,-

Beløbet er inklusive moms

Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Skriv det blot i kommentarfeltet.
Gælder også ved ravnerabat.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. 

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.

Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A

Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive

– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Hvad siger andre?

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: